Debat

R i København: Regeringen skal give grønt lys til roadpricing

DEBAT: Københavns klimamål gør det nødvendigt, at regeringen lader kommunen bruge roadpricing, som er det grønneste og stærkeste værktøj til at regulere trafik, trængsel og renere luft, skriver Mette Annelie Rasmussen (R).

Det er i denne valgperiode, at vi skal sætte os om forhandlingsbordet og rykke fremtidens København i en grønnere retning, skriver Mette Annelie Rasmussen (R).
Det er i denne valgperiode, at vi skal sætte os om forhandlingsbordet og rykke fremtidens København i en grønnere retning, skriver Mette Annelie Rasmussen (R).Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Annelie Rasmussen (R)
Teknik- og miljøordfører og medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune

Det skal være grønnere at være københavner.

Det er en hel grundlæggende forudsætning for udviklingen af fremtidens København. Og vi har travlt. For københavnerne siger klart, hvad ønsket er: Byen skal være grønnere.

Det er i dag, at vi skaber morgendagens København, og kun gennem grønt, politisk mod og viljen til at sætte klimaet først, kan vi gøre København til verdens grønneste by.

Vi kan gøre København til byen, som hele verdens grønne virksomheder og iværksættere kommer til for at skabe grønne jobs.

Mette Annelie Rasmussen (R)
Teknik- og miljøordfører og medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune

Det proklameres ofte, at København allerede er én af verdens grønneste byer, og at vi allerede er nået langt af vejen med den grønne omstilling.

Men sandheden er den, at virkeligheden ser anderledes ud. Ja, vi er i gang, og ja, vi har allerede reduceret CO2, men vi er langt fra i mål. Vi har lovet københavnerne, at vores by skal være CO2-neutral i 2025, og det kræver et grønt gearskifte.

Manko på 430.000 tons CO2
Selvom vi på Rådhuset lige har vedtaget den tredje og sidste køreplan, der skulle bringe os i mål med Københavns CO2-neutralitetsmål, så kan vi allerede nu se, at selvom vi indfrier alle 47 initiativer fordelt på fire spor for perioden 2021 til 2025 i køreplanen, udestår der en manko på 430.000 tons CO2.

Dem skal vi finde, handle og tage et opgør med klimanøleriet og hockeystavsmentaliteten, hvor den grønne omstilling udskydes til sidste øjeblik i håbet om, at ny teknologi redder os på målstregen.

Vi skal naturligvis udvikle og fremme brug af ny klimateknologi som CO2-fangst og Power-to-X, men det må ikke blive en sovepude for klimahandling.

Vi skal bruge de teknologier og politiske håndtag, som, vi ved, virker, for der er så meget vundet ved at sætte ind med tiltag, der reducerer CO2, frigør plads til grønne og rekreative byrum og fremmer københavnernes sundhed.  

Det er derfor i denne valgperiode, at vi skal sætte os om forhandlingsbordet og rykke fremtidens København i en grønnere retning.

Grønnere omstilling af transporten og trafikken
Det kræver, at vi sætter klimaet først – også når det kommer til byens transport.

Det går for langsomt med at reducere CO2-udledningerne fra den københavnske trafik og transport. Alt for mange københavnere vælger stadig den sorte bil til, og vi skal gøre det nemmere at gå grønt, når man skal transportere sig rundt i byen.

Derfor er det også nu, at vi skal hive de grønne visioner frem og vise det politiske mod til at hæve barren. Det indbefatter, at vi skal stramme vores miljø- og emissionszoner, omlægge en tredjedel af Københavns vejareal til grøn natur og fremme cykelinfrastruktur, hæve antallet af elbilparkeringspladser, gøre det dyrere at parkere sorte biler i byen, styrke de grønne delebilsordninger, fremme grønne taxaer, og ikke mindst skal regeringen give os mulighed for at bruge det grønneste og stærkeste værktøj til at regulere trafik, trængsel og renere luft: Roadpricing, der også inkluderer personbiler, så vi sikrer, at forureneren betaler. Svigter Christiansborg her, ser det sort ud for Københavns klimaregnskab, den grønne mobilitet og københavnernes sundhed.

Læs også

Grønnere at være virksomhed i København
I fremtidens København skal det netop være forureneren, der betaler. Det skal være billigere at være grøn og dyrere at være sort.

Vi kan gøre København til byen, som hele verdens grønne virksomheder og iværksættere kommer til for at skabe grønne jobs.

Det kræver, at vi giver det københavnske erhvervsliv de grønneste muligheder og rammer. Derfor skal vi i København give økonomiske incitamenter for byens virksomheder til at energieffektivisere og omlægge deres forretningsmodeller til at være grønnere og cirkulær.

Først og fremmest har København brug for en grøn afgiftsreform, og i fremtidens København skal byens virksomheder betale dækningsafgift, efter hvor meget CO2 virksomheden udleder.

Vi skal altså give byens erhvervsliv incitament til at gå grønt. Samme muligheder for at energieffektivisere skal vi give alle københavnere, her skal stilles den nødvendige viden til rådighed, så det bliver lettere, grønnere og billigere at være københavner, når det kommer til energiforbruget.

Som by var vi først i verden med en CO2-neutralitetsmålsætning. Nu skal vi gøre to ting på en gang: Levere på vores løfter og samtidig hæve barren frem mod en reel nuludledning for klimaudfordringen, som er blevet større, som tiden er gået.

Det kan vi kun, hvis vi tør, og hvis vi får de rigtige redskaber – kun sådan bliver det for alvor grønnere at være københavner.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan når København sit klimamål i 2025?

København halter bagud med at kunne indfri klimamålet om at være CO2-neutral i 2025.  

Borgerrepræsentationen vedtog målet som en del af kommunens klimaplan i 2012, men siden har opgørelser vist, at Borgerrepræsentationen er nødt til at iværksætte yderligere initiativer for at indfri målet. 

En af opgørelserne, kommunens egen roadmap for 2021 til 2025, viser, at CO2-udledningen vil være på 630.000 tons CO2 i 2025.

Kommunen forventer med 47 initiativer at reducere udledningen med omkring 200.000 tons, hvilket betyder, at kommunen står tilbage med en "restudledning" på knap 430.000 tons CO2 i 2025. 

Klimaplanen består af fire indsatsområder, som tæller energiforbrug, kommunen som virksomhed, mobilitet og energiproduktion. De to sidste områder skal stå for henholdsvis 29 og 65 procent af CO2-reduktionerne op til 2025. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får bragt CO2-udledningen ned til at kunne indfri klimamålet.

Hvilke yderligere tiltag bør Borgerrepræsentationen iværksætte? Hvilke tiltag kan aktørerne fremfor politikerne selv tage initiativ til? Og hvor dyrt må kampen for klimamålet blive?

Her er deltagerne:

  • Finn Rudaizky (DF), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Jacob Hartvig Simonsen, direktør, Amager Ressourcecenter
  • Jakob Næsager (K), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Therkildsen, direktør, Hofor
  • Marcus Vesterager (S), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet
  • Simon Kjær Hansen, direktør, C40
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Annelie Rasmussen

Fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune
cand.comm. i kommunikation og historie (RUC)

0:000:00